Vi er jo igang med at få lavet badeværelse – the big one. Vi har en kontaktperson, som er ansvarlig for hele projektet på vegne af diverse håndværkere. Da projektet startede aftalte vi, at de fik to nøgler, så de to “hovedhåndværkere” (murer og vvs’er) fik det lettest og de ville så koordinere med de øvrige (eletriker, etc.), så alt kunne kører så smidigt som overhovedet muligt, men ak. Den første vvs-lærling var kommet hjemmefra uden nøglen. Jeg var tilfældigvis hjemme, da han kom. Da jeg skulle gå, opdagede han så, at der ville opstå et problem. Han fik min nøgle og ved lidt trylleri, fik jeg den igen sidst på dagen.
Næste hovedpine var så murer-lærlingen, der kom lidt efter, som også have glemt at få nøglen med. Igen var jeg tilfældigvis hjemme og kunne lukke ham ind, så han kunne komme igang. Han fortalte så at mester kom lidt senere, og det var ham, der havde nøglen, så det skulle ikke være noget problem.
Jeg skulle alligevel lige snakke med mester, så jeg blev hængende. Vi fik snakket, og mester tog afsted til næste projekt, de var igang med. Jeg gjorde klar til at tage afsted, da lærlingen kom i tanke om at mester havde glemt at give ham nøglen, og så kunne vi finde frem til den samme løsning, som var brugt et par dage tidligere.
I dag lidt efter 7 kom elektrikeren så. Vi var hjemme – for pokker vi var først lige stået op og jeg var i bad – så han kunne komme ind og komme i gang. Murerne kom en time senere, og de havde nøglen, så det skulle jo ikke være noget problem – lige bort set fra at elektrikeren skulle lave noget det meste af dagen, og murerne kun lige skulle være der en time eller to inden de skal videre.
I dag fik de dog lov til selv at løse problemet, så elektrikeren ringede efter muren, når han var færdig. Man skulle da ellers tro, at der var en plan og at den kunne hænge sammen, når de nu havde to nøgler i spil, men sådan fungerer det vidst ikke.
Der er heldigvis en masse fremdrift i projektet, så man kan vel leve med disse kiks, der sker undervejs, og vi glæder os til det er færdigt.
